Så er foråret kommet til Paris, og jeg sidder lige nu i min vindueskarm i højt solskin og nyder la vie francais! Jeg har fri fra uni i dag og har brugt første del af dagen på at søge efter mere litteratur til min bachelor, hvilket er lidt besværligt her i Paris... savner skisme bibliotekerne derhjemme! Derefter har jeg været ude og gå rundt i det 11. arrondisement ved Bastille pladsen. Det var hyggeligt og jeg fandt nogle gode gader med butikker og god atmosfære...
I aften skal jeg ud og spise med en dansker fra mit uni og hendes veninde som det viser sig at jeg har gået i folkeskole med, Ida Hannibal, hun gik en klasse over mig. Men det er jo ret sjovt. Derefter skal vi til en koncert/fest på en klub v. Champs Elysée for et blad der hedder A Nous, hvor det danske band WhoMadeWho spiller, det glæder jeg mig til!
Jeg er begyndt at tage ind på Centre Pompidou på deres bibliotek for at læse og skrive bachelor (nogle) af de dage jeg har fri fra uni. Der er en evig kø derind til uanset hvornår man kommer, og der kommer både unge studerende og hjemløse der ser tv og bruger toiletterne... En lidt skøv blanding, men det er et meget dejligt sted at læse! Og så føler man også at man kommer lidt ud i stedet for at sidde på sit værelse hele dagen og læse.
Næste weekend skal jeg til Versailles og så er jeg også igang med at planlægge en skitur i weekenden efter sammen med nogle her i huset... Det bliver godt at få stået lidt på ski, nu når jeg heller ikke var afsted sidste år!
Håber også foråret et på vej derhjemme. savner jer alle og tænker på jer.
Bisous Ditte