Bonsoir kære læsere....
Håber at I alle har det dejligt? Det har jeg, selvom jeg lige i dag har taget en dag i sengen, da jeg er blevet lidt syg med forkølelse og ondt i halsen. Så jeg har ligget og set film på min computer og fulgt med i Livvagterne. Jeg skal til at se det seneste afsnit nu her....juhuuu det er godt lige at få en dosis dansk-drama! Håber dog at jeg er frisk til skolen i morgen.... jeg hader at misse undervisningen....
Jeg har lagt lidt flere billeder på bloggen. Det nederste er Cæcilie og jeg foran en lille fransk restaurant hvor vi får kir på husets regning, mens vi venter på at få et bord. Det var rigtig lækker mad, vi fik stegt kyllingelever...mums!
Næste billede er hovedindgangen og hovedbygningen her i Cité Universitaire hvor jeg bor. Jeg har endnu ikke fået taget et billede af Fondation Danoise, som er det danske studenterhus som jeg bor i, men det skal nok komme! På det 3. billede er vi nogle fra Fondation Danoise, der er ude og spise på en "ægte" fransk restaurant hvor vi fik en god gammeldavs Boeuf Bourguignon, virkelig lækkert og selvfølgelig crème brulée til dessert og en masse rødvin! Det var i fredags, og efterfølgende var vi på Sangria-bar og så ud og danse på et "hipt" sted, troede vi, men der var kun 10 personer, og der kom ikke flere indtil stedet lukkede kl. 2.4o, så det var lidt af en fuser, men vi fik danset. Men sådan kan det jo gå når man er ny i en stor by!
Billedet herunder viser Sacre Coeur, den flotte kirke der ligger på en høj bakke i Montmartre. Det var virkelig flot solskinsvejr igår! Jeg tog et billede af en af de "pigge" som Sara blev stukket på, da vi imellem 2. og 3.g var på interrail i Paris, og blev fanget på den forkerte side af dette hegn en sen aften. Derfor valgte vi at prøve at kravle over, hvilket resulterede i at Sara, da hun hoppede ned, fik stukket armen på en af piggene, og måtte på skadestuen og syes. Jaee, nu kan I altså se hvor skarpe de alligevel var!.... P.s. i dag har hendes arm det godt, selvom der gik lidt betændelse i det, efter at Sara havde fået stingene ud i London...hihih
Det sidste billede (øverst) er fra et hyggeligt crêperie i Montmartre, hvor jeg var med nogle australske og canadiske tøser fra mit franskhold. Der var små noter, sedler osv. hængt op på alle væggene, det var så hyggeligt. Og så kan man få pandekager med alverdens fyld, både madpandekager med ost og skinke osv. og crêpes sucré med sukker, chokolade, banan osv.... Virkelig hyggeligt lille sted.
Det var lige nogle enkelte udpluk af mit parisiske liv!
Bisous Ditte
Uhh, de SER altså også spidse ud de pigge! Får næsten helt ondt i armen igen :-)
SvarSletHvor er det ellers skønt at se hvor dejligt du har det, sidder herhjemme og bliver helt misundelig!
Knuuuuus,
Sara.
Faste fans på siden mangler nyt input! Hvad sker der i Paris?
SvarSlet