lørdag den 20. november 2010

CUBA, need I say more....

Fik underligt nok pludselig sådan en lyst til lige at blogge lidt om vores tur til Cuba hvor vi boltrede os i 30 graders varme og masser af sol... Mhh måske fordi det er skyet og koldt her i Toronto...

I slutningen af oktober havde vi en uges fri, dvs. "reading week" hvor det er meningen man skal læse op på alle de ting man er bagud med... Dette gav os en uovertruffen god mulighed for en smuttur til Cuba. Kun 3 timer væk, 2700kr. for en uge inkl. fly, hotel og fuld forplejning - hvilket vil sige mad døgnet rundt, alkohol døgnet rundt både fra pool bar, strand bar og 2 "almindelige barer" osv. osv. Det billigste var at booke en uge på et resort med all inclusive, og derfra tog vi så på ture rundt på øen.

Vi startede på 2 dage på resortet i Varadero, som er det mest turistede sted, men dejligt med strand og afslapning i nogle dage. Stranden ved vores resort var dejlig stille, vandet var blåt, sandet var hvidt og palmerne grønne. Vi tog en lille catamaran tur den første dag, som selvfølgelig også var inkl. i prisen, hvor vi så både delfiner, flyvefisk (som fløj utrooooolig langt hvis jeg selv skal sige det ;) ) og pelikaner. Ellers slappede vi bare i solen, hang ud i poolbaren og spillede minigolf under palmerne.

På 3. dagen tog vi så en dags- eller nærmere døgns-tur på tværs af ugen til den Unesco listede by Trinidad (ikke at forveksle med landet Trinidad/Tobago). Turen tværs gennem øen førte os gennem små landsbyer, banan- og sukkerrørsplantager, frodige bjerge og flotte kyster. Og Trinidad i sig selv var simpelthen så smuk og farverig! Helt fantastisk!

Derefter tog vi 3 dage til Havana, som også er en fantastisk by, hvor vi boede i et Casa Particular (privat lejlighed hvor man lejer et værelse). Her var en blanding af forfaldne bygninger og kvarterer side om side med velholdte farverige bygninger og storslået arkitektur. Byen summer af liv, farverige, gamle biler, billige mojitos (som dog ikke faldt de danske tunger i lige så god smag som "de rigtige danske du' ve'") og meget mere...

En super uge med en perfekt blanding af sol og strand, slappe dappe og aktivitet, køretur og byer osv...



Capitol i Havana


Havana


Havana


Revolutionssymboler i Havana


De smukke gader i Trinidad


Mand på Æsel i Trinidad








Sød mand i Varadero


Poolbaren



Stranden



Udsigten fra hotelværelset

lørdag den 23. oktober 2010

Family visit

Hulk hulk hulk, hele familien Ravnild er lige taget hjem og der går nu ca. 4 måneder før jeg ser dem igen. Og det fik mig til at savne alle jer derhjemme! Det gør jeg altså virkelig selvom jeg stadig synes det er fedt at være her i Toronto! Men en Road Trip med den gode Hans når alle eksamener er slut herovre bliver nu også godt!

Vi havde en hel uge fyldt med solskin og +grader, så det var dejligt at vise familien Toronto badet i sol. I dag er regnen vendt tilbage, gaderne fyldte med zombier grundet ’Zombie walk’, hvem i himlens navn har opfundet det???? Og hvorfor skulle jeg ud midt i det hele?? Dem der kender mig ved at det ikke liiiige er min kop te, og jeg fik da også mine adrenalin chok når diverse folk passerede mig på gaden med blod og andre ting klæbet til hovedet og itu-revet tøj! Puhhaaaa. Og så lige som moar og farmand er taget hjem! Sidder nu på sofaen med min søde roomie og hygger efter en film om John Lennons liv, for at få tankerne hen på lidt andre ting ;)

Men det var skønt at have Team Ravnild på besøg, selvom jeg jo har timer om aftenen fra mandag – torsdag, så den stod mest på brunch og frokost-hygge på div. caféer i Toronto, hvilket var en dejlig øjenåbner for mig. Synes ikke jeg har haft så forfærdeligt meget tid til at komme ordenligt rundt i div. kvarterer, så familie visit fik mig lidt mere ud i byen! Der er faktisk mange små hygge caféer og man kan sagtens undslippe alle de grumme kæder! I går sluttede vi så af med en dejlig tre-retters frokost i 351 meters højde i Torontos vartegn ’The CN Tower’. Det var både en spektakulær udsigt og lækker mad.

Hoof Café


Lækreste Squash Dumplings


Tjekker menukortene på Aunties and Uncles


Momsy!


Rødvinshygge i min lejlighed med vores 2 andre roommates fra Star Wars i baggrunden 3CPO og R2D2


Dejligt at se søstrene igen




Team Ravnild at Queen West


Brunch at The Drake


Udsigt over Toronto Downtown fra CN Tower


Udsigt over Toronto Islands og Lake Ontario fra CN Tower


Hovedretten i 360 graders restauranten i CN Tower


Desserten

onsdag den 29. september 2010

Life as a MBA Student...

Så er school virkelig begyndt! Og det er jo grunden til jeg er her, så jeg tænkte et blog indlæg om uni og fagene hellere måtte være på sin plads ;)

Jeg er indskrevet på York University og herunder på deres Business 'School Schulich School of Business', som lige er blevet rangeret som nr. 10 bedste Business School i verden af den anerkendte avis The Economist. Uhh la la, så der er noget at leve op til! Og der bliver også stillet krav.



Her ses væggen med alle navnene på finansielle donorer til Schulich School of Business.



Seymour Schulich er som den største bidragsyder nævnt først under kategorien: $20.000.000.

Jeg har 5 forskellige fag om ugen med en arbejdsbyrde langt over CBS niveau! Den samlede karakter for hver fag udgøres af forskellige procentdele som f.eks. 'aktiv indsats i timerne' 10%, individuelle ugentlige opgaver 20%, gruppeprojekt og præsentation 35%, individuel research paper 35%. Procent fordelingen er forskellig fra fag til fag og nogle har også final exam osv. men ovenstående dækker det nogenlunde. Dette betyder at man skal være med hele tiden og lave sine opgaver til tiden, læse til timerne og være aktiv! Dette er ret anderledes fra CBS hvor man "bare" skal bestå sin sidste eksamen og evt. aflevere nogle opgaver...

Da det er en MBA (Master of Business Administration) jeg er indskrevet på er de fleste af fagene om aftenen, da det er normalt på en MBA at man arbejder fuld tid og så tager fag om aftenen. Jeg har derfor timer kl. 19-22 mandag - torsdag, samt et "tidligt" fag torsdag 14.30-17.30. Heldigvis er 2 af mine fag på "downtown campus" som ligger ca. 20 min. gågang fra min lejlighed, modsat York Campus som ligger en time væk via Street Car, subway og shuttle bus. Downtown Campus ligger i Financial District i Ernst and Young Tower designet af den tysk-amerikanske arkitekt og møbel designer Mies Van Der Rohe. Det er et super lækkert sted, hvor man føler sig ret business-agtig når man går ind...hihi


Jeg har været heldig at finde nogle kurser inden for mit interessefelt 'de kreative industrier' med 2 kurser der hedder "The business of creativity: Managing in the cultural sector" hvor vi har undervisere fra diverse kulturelle steder som Marketing of udviklings chefen for de 2 største klassiske koncert og eventssteder i Toronto; Roy Thompson Hall og Massey Hall, tidligere 'Executive Vice President of Alliance Atlantis’ Entertainment Group der b.la. står bag C.S.I. som jeg hvertfald ved Fie kender.... hihi ;) og mange andre fra den Torontoanske kultur elite. Min professor i mit andet kreativt-orienterede fag har arbejdet på CBS Records (Nu Sony Music) og bl.a. været involveret i marketing for Rolling Stones, David Bowie og mange flere. Det er nogle ret cool timer vi har med ham, og her til skal tilføjes at han i sine tidlige dage var komiker, hvilket tilfører lidt ekstra kryderi til timerne udover diverse anekdoter om Mick Jagger, The Romantics osv.

De 3 andre fag jeg har er mere business orienterede, og jeg remser dem bare lige op her:
'Brand Management'
'Project Management'
'The Art and Science of Leadership'

Nå, men eftersom jeg har 3 afleveringer for til næste uge, samt arbejder på et på gruppeprojekter, så må jeg hellere se at få lidt søvn, så jeg er klar til en ny lang dag i morgen.

Håber snart at få tid til at skrive et lidt sjovere indlæg med flere billeder!!!!

mandag den 13. september 2010

Celebrities

Lige et indlæg devoted til alle de kendte jeg indtil videre er stødt på. Lige nu er Tiff - Toronto Internation Film Festival igang, og jeg var med nogle af de udvekslingsstuderende på celebrity hunt, bl.a. ved den røde løber til Galla premieren på Dustin Hoffman film 'Barney's Version', hvor Dustin Hoffmann himself desværre ikke mødte op, men det gjorde en masse andre kendtdisser fra filmen (mmmhhfff nogle mere kendte end andre...) Og senere på aftenen var vi til verdenspremiere på den virkelig seje franske instruktør Romain Gavras nye film 'Notre jour viendra' og til efterfølgende afterparty med ham, M.I.A. som han lige har lavet en anerkendt musikvideo for, hele Ed Banger crewet, som er et fransk pladeselskab jeg virkelig beundrer! Filmen kan virkelig anbefales! En god blanding af humor, absurditet, vold og historie!

I dag på vej til min første undervisning på campus downtown passerede jeg igen Roy Thompson Hall hvor vi gloede på skuespillere igår på den røde løber. Og lige som jeg passerer kommer Catherine Deneuve kørende ind til Galla premiere på hendes nye film.


Paul Shaffer (Musical director David Lettermann Late Show)


Oliver Bjerrehus Photo shoot i SoHo


Minnie Driver (Good Will Hunting, Sleepers etc.)


Scott Speedman (Felicity)


Rachelle Lefevre (Twilight)


Paul Giamatti (Sideways, The Illusionist)


Rosamund Pike (An Education, Pride and Prejudice)




Romain Gavras (Justice dokumentar + musikvideoer, M.I.A musikvideo for Born Free, ’Notre Jour Viendra’)


M.I.A og Busy P Dj'er (ejer af Ed Banger Records)


Mig og min roommate Anna sammen med Pedro Winther A.K.A. Busy P.

New York og Toronto med Trine pigen!

Nå... hvordan koger man lige 2 intense uger med New York, Trine, Niagara Falls, Sommerhus og Toronto ned til et blog indlæg! Well jeg giver det et forsøg! Efterfølgende kommer der nok lige et blog indslag om Tiff – Toronto International Film Festival som løber af stablen disse dage!


Nå, men jeg mødtes med Trine d. 23. aug. i NYC til en uges byliv med Uptown, Guggenheim, The Met, Central Park, en gemt Burger bar, Celebrity scouting (den eneste vi så var Paul Shaffer fra David Letterman's Late Show og så Oliver Bjerrehus under et photo shoot i Soho), Empire State, Thai Gourmet, Bleeker street shopping, Meatpacking clubbing, lækker sushi, alverdens tagterrasser på både museer, klubber og barer! Vi har også været i Williamsburg i Brooklyn med hyggelige gader, gratis søndagskoncerter med bl.a. rapperen DMC (fra det tidligere RUN/DMC), og i Queens hvor MOMA (Museum of Modern Art) har et museum 'PS1' for contemporary art hvor der hver lørdag er fest i skolegården til den gamle skole som museet holder til i.









Toronto bød også på 30 grader og solbadning samt ’vand’badning i poolen på tagterrassen, samt en masse byvandring og en tur til Niagara Falls, som kun ligger lidt under 2 timer væk i bus. Det var utrolig smukt rent naturmæssigt, men sikke en modbydelig by de har bygget derved. Et stor legetøjsland med voksmuseer, spøgelsestoge og burgerkæder og så forenden de 2 smukke vandfald ’American Falls’ (det mindste) og ’Horseshoe Falls’ som er det største med sine 670 meters bredde.
Toronto er virkelig en dejlig by med et meget åbent og imødekommende folkefærd. Trine og jeg fik allerede mange venner rundt omkring på kaffebarer og restauranter. Især i det lille hyggelige område Kensington market, hvor vi 2 gange var nede for at besøge vores ven Ozzy, indehaveren af café Casa Acoreana, et lille hyggeligt kaffested med udsigt til alle de dejligt skøre folk der går forbi på gaderne i Kensington market.










Vejret er stadig ok, nogle dage 20 grader andre 15, det svinger lidt. Men jeg håber jeg klarer mig med mit milde efterårstøj indtil mine forældre kommer til oktober med alt mit varme tøj….!

Skriver snart en blog om universitet m.m. Jeg havde min første time i dag, så jeg har ikke oplevet så meget af det endnu, men det tegner godt og også ret krævende og hårdt!

Håber I alle har det dejligt derhjemme!

Der kommer nok også en mere omfangsrig facebook-billede serie ;)

Kys Ditte