Jeg er indskrevet på York University og herunder på deres Business 'School Schulich School of Business', som lige er blevet rangeret som nr. 10 bedste Business School i verden af den anerkendte avis The Economist. Uhh la la, så der er noget at leve op til! Og der bliver også stillet krav.
Her ses væggen med alle navnene på finansielle donorer til Schulich School of Business.

Seymour Schulich er som den største bidragsyder nævnt først under kategorien: $20.000.000.
Jeg har 5 forskellige fag om ugen med en arbejdsbyrde langt over CBS niveau! Den samlede karakter for hver fag udgøres af forskellige procentdele som f.eks. 'aktiv indsats i timerne' 10%, individuelle ugentlige opgaver 20%, gruppeprojekt og præsentation 35%, individuel research paper 35%. Procent fordelingen er forskellig fra fag til fag og nogle har også final exam osv. men ovenstående dækker det nogenlunde. Dette betyder at man skal være med hele tiden og lave sine opgaver til tiden, læse til timerne og være aktiv! Dette er ret anderledes fra CBS hvor man "bare" skal bestå sin sidste eksamen og evt. aflevere nogle opgaver...
Da det er en MBA (Master of Business Administration) jeg er indskrevet på er de fleste af fagene om aftenen, da det er normalt på en MBA at man arbejder fuld tid og så tager fag om aftenen. Jeg har derfor timer kl. 19-22 mandag - torsdag, samt et "tidligt" fag torsdag 14.30-17.30. Heldigvis er 2 af mine fag på "downtown campus" som ligger ca. 20 min. gågang fra min lejlighed, modsat York Campus som ligger en time væk via Street Car, subway og shuttle bus. Downtown Campus ligger i Financial District i Ernst and Young Tower designet af den tysk-amerikanske arkitekt og møbel designer Mies Van Der Rohe. Det er et super lækkert sted, hvor man føler sig ret business-agtig når man går ind...hihi
Jeg har været heldig at finde nogle kurser inden for mit interessefelt 'de kreative industrier' med 2 kurser der hedder "The business of creativity: Managing in the cultural sector" hvor vi har undervisere fra diverse kulturelle steder som Marketing of udviklings chefen for de 2 største klassiske koncert og eventssteder i Toronto; Roy Thompson Hall og Massey Hall, tidligere 'Executive Vice President of Alliance Atlantis’ Entertainment Group der b.la. står bag C.S.I. som jeg hvertfald ved Fie kender.... hihi ;) og mange andre fra den Torontoanske kultur elite. Min professor i mit andet kreativt-orienterede fag har arbejdet på CBS Records (Nu Sony Music) og bl.a. været involveret i marketing for Rolling Stones, David Bowie og mange flere. Det er nogle ret cool timer vi har med ham, og her til skal tilføjes at han i sine tidlige dage var komiker, hvilket tilfører lidt ekstra kryderi til timerne udover diverse anekdoter om Mick Jagger, The Romantics osv.
De 3 andre fag jeg har er mere business orienterede, og jeg remser dem bare lige op her:
'Brand Management'
'Project Management'
'The Art and Science of Leadership'
Nå, men eftersom jeg har 3 afleveringer for til næste uge, samt arbejder på et på gruppeprojekter, så må jeg hellere se at få lidt søvn, så jeg er klar til en ny lang dag i morgen.
Håber snart at få tid til at skrive et lidt sjovere indlæg med flere billeder!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar