onsdag den 11. marts 2009


Så er foråret kommet til Paris, og jeg sidder lige nu i min vindueskarm i højt solskin og nyder la vie francais! Jeg har fri fra uni i dag og har brugt første del af dagen på at søge efter mere litteratur til min bachelor, hvilket er lidt besværligt her i Paris... savner skisme bibliotekerne derhjemme! Derefter har jeg været ude og gå rundt i det 11. arrondisement ved Bastille pladsen. Det var hyggeligt og jeg fandt nogle gode gader med butikker og god atmosfære...
I aften skal jeg ud og spise med en dansker fra mit uni og hendes veninde som det viser sig at jeg har gået i folkeskole med, Ida Hannibal, hun gik en klasse over mig. Men det er jo ret sjovt. Derefter skal vi til en koncert/fest på en klub v. Champs Elysée for et blad der hedder A Nous, hvor det danske band WhoMadeWho spiller, det glæder jeg mig til!



Jeg er begyndt at tage ind på Centre Pompidou på deres bibliotek for at læse og skrive bachelor (nogle) af de dage jeg har fri fra uni. Der er en evig kø derind til uanset hvornår man kommer, og der kommer både unge studerende og hjemløse der ser tv og bruger toiletterne... En lidt skøv blanding, men det er et meget dejligt sted at læse! Og så føler man også at man kommer lidt ud i stedet for at sidde på sit værelse hele dagen og læse.

De har en fantastisk Spaghetti restaurant i Marais hvor vi var nogle stykker henne og spise. Inden maden er der billige Mojitos og snack bar med pizza, salater og oliven og så bestiller man spaghettien i store gryder som man så er 2-3 om at dele!

Dette er Fondation Danoise hvor jeg bor. Vi sad ude på trappen på den første rigtige forårsdag for nogle uger siden. Derefter tog vi ind til 10. arrondisement hvor der løber en kanal og hvor folk sidder langs og hygger sig. Et rigtig dejligt sted.

Næste weekend skal jeg til Versailles og så er jeg også igang med at planlægge en skitur i weekenden efter sammen med nogle her i huset... Det bliver godt at få stået lidt på ski, nu når jeg heller ikke var afsted sidste år!

Håber også foråret et på vej derhjemme. savner jer alle og tænker på jer.

Bisous Ditte

2 kommentarer:

  1. Ej - Ditte. Hvor ser det hele dejligt og skønt ud. Sikke du oplever! Er du blevet endnu bedre til Fransk nu? Jeg bliver helt forårs misundelig af at se dine billeder. Kaster du ikke lidt forårsstråler nordpå?

    SvarSlet
  2. Puhh, det er godt at se at det ikke kun er mig der er gået lidt i stå med "blogging'en" :-)
    Håber du har det skønt ditte mus - vi må absolut(!) skype når min eksamen er overstået d. 17. april.
    Knuuuuus Sara

    SvarSlet